En dejlig og ikke mindst ærlig historie om Kathrine og hendes rejse...

Sådan smed René 60 kg med VBK og en masse viljestyrke…

Så har jeg fanget en ny fisk i mit “motivationsnet” og wauw wauw wauw siger jeg bare. JA! jeg kan ikke lade være med at lade mig inspirere af mennesker jeg møder på min vej og René er bestemt ingen undtagelse… 

Mød René som har tabt 60 kg. Han er jo for vild på den fede måde og virkelig en fantastisk inspiration. 

before_after

Jeg har i 29 år kæmpet med vægten, og den fører godt nok med mange mål! Puha, det er en hård kamp med masser af halvlege.

Jeg har flere gange prøvet at tabe mig. Jeg har prøvet Julemærkehjemmet i Skælskør som også fik mig på rette vej, men lysten til motion og ændret livskost holdt bare ikke i længden, da jeg kom hjem igen. Så da jeg var omkring de 17 år tog jeg en ny omgang og tabte 25 kg på et halvt år i 10. Klasse, men så skulle man jo uddanne sig til noget større og det gjorde jeg, men var sgu ikke lige meningen at vægten skulle følge med på den måde.

Så gik der mange år inden jeg tog kampen op igen for en dag havde jeg bare fået nok! Jeg lå på 133,8 kg og jeg var sgu på størrelse med en elefant set i menneskestørrelse, men havde ikke selv kunne set det. Hvis der skulle gøres noget skulle det være nu. Min lillebror havde lige købt sig en racercykel og hans glæde for at cykle begyndte at smitte af på mig. Så det var her det hele startede for mit nuværende vægttab, men så den ene morgen i 2012, så jeg Christian Bitz fortælle om Go’ Kur og VBK og pludselig gik det ekstra stærkt med den rette cykeltræning og fitness træning har jeg her 18 måneder efter nået over mit mål og tabt 60 kg.

Nu skal jeg deltage i cykel motionsløbet Hamburg-København og med planer om at udfordre mig selv endnu mere med at køre licens som cykelrytter. Det har været en fantastisk rejse, men det er en rejse som aldrig ender og nyder hver dag med den.

 

René slipper skam heller ikke for at komme igennem Annika-møllen. Derfor 3 spørgsmål…

Hvad var din motivation, at du valgte at ændre livsstil?

Min motivation har nok delvist være to ting. Det ene var at det endelig var gået op for mig hvordan jeg havde det både psykisk og fysisk med min vægt og jeg gerne ville ændre på det og den anden var at se min lillebror som var 13 år på det pågældende tidspunkt som havde et kæmpe drive for at motionere/træne og mål om at leve sundt.

Hvorfor bliver du aldrig overvægtig igen?

Grunden til jeg ikke kommer tilbage til den gamle vægt igen er først og fremmest at jeg ikke længere er den samme person som dengang. Jeg er godt nok nedgraderet i vægt, men er opgraderet som person. Før hen kunne jeg spise en pose chips uden problemer, men nu pga. VBK synes jeg ikke det er særlig rart, når man får den der fedtsmag efter for meget chips. Det er nok al den sunde mad 😉

Desuden har jeg sat mig et mål der hedder at komme i mit livs topform og efter at rykke med et kondital fra 54 i februar 2013 til 62,2 i april 2013, ved jeg at det er det rigtige jeg gør og fortsætte den her livsstil. Hovedsageligt pga. måden jeg har sammensat den måde jeg lever på nu, end for 18 måneder siden.

Har du et godt råd, du vil give videre som du selv har brugt?

“Tro kan flytte bjerge!”. Hvis man tror på sig selv og stoler på sig selv til, at klare den kæmpe udfordring det er at tabe sig, om det er VBK, dukan, stenalderkost eller en helt tredje livsstilsændring. Så er det vigtigste, at tro på man godt kan klare det, for det er også igennem der man kan bevare motivation og uden troen på man kan klare det hjælper alverdens kostomlægninger/motion ikke. Desuden kan man efter et vægttab bruge den selvtillid man har opbygget sig til rigtig mange ting i hverdagen. Så hvis du vil tabe dig eller bare omlægge din livsstil, så gør det ikke fordi andre siger du SKAL, men gør det for dig selv, fordi du KAN!

 

Hop ind på René´s helt nye blog HER og René´s Facebookside HER

   

test test

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

test

 

Næste indlæg

En dejlig og ikke mindst ærlig historie om Kathrine og hendes rejse...